l

Genstart dit arbejdsliv - et online forløb

 

Skærmbillede 2020-11-27 kl. 10.23.48

Online kursus til dig, der drømmer om det ideelle arbejdsliv

Stå stærkt i dig selv og gå ind i 2021 med ro, afklaring og overblik. Gå målrettet efter dit ideelle arbejdsliv. Du får en komplet Genstartsproces fordelt over 12 moduler, som afvikles på seks uger. Vores mål med Genstart-forløbet er at føre dig igennem en proces, som klæder dig på til et arbejdsliv, der er ideelt for dig. Forløbet er tilrettelagt til at hjælpe dig med at identificere det arbejdsliv, der er skræddersyet til lige præcis dig og dine talenter, erfaringer, værdier, temperament, samt personlige og faglige kompetencer. Vi støtter dig i dit arbejde med at skabe afklaring over, hvad du kan og vil, og at få overblik over, hvordan du så får det. Samtidig bliver du en del af et community, får udvidet dit netværk og får mulighed for at få en buddy til dit arbejde i forløbet.

Målgruppe

Hvad end du er overvældet af dine mange muligheder eller undervældet af dit liv lige nu, så mener vi, at der er håb at hente i den proces, vi tilbyder – og det er altid rart ikke at stå alene. Hvad end du er på vej videre fra et job, du er sandet til i, på vej videre til et nyt job fra en fyring, eller du bare trænger til at føle at du bevæger dig i en rigtigere retning, så er dette online kursus til dig. Vi tager både hånd om dig, der er aktivt i gang med en jobsøgning og dig, der drømmer om en ideel hverdag på dine præmisser.

Coachingforløb med fokus på DIN proces

Vi tager udgangspunkt i processen og modellerne, der præsenteres i bogen Genstart dit arbejdsliv. Bogen kan anskues som et outplacementforløb - bare i bogform! Men forløbets indhold rækker også ud over det. I dette forløb støtter vi dig gennem processen via coachingmetoder og præsenterer dig for nye metoder og modeller i et dynamisk forløb. Vi skaber et trygt forum, hvor der er plads til forskellighed og til den enkelte lige dér, hvor han/hun er. Vi har en anerkendende tilgang, hvor vi møder dig med åbenhed og nysgerrighed. Vi arbejder legende og har en uformel tilgang, men har også et materiale at nå igennem, så vi holder fokus og arbejder målrettet.

Hvad får du som deltager på vores online kursus?

Du får bl.a.:

  • live online undervisning (Zoom) to gange om ugen, med optagelsen tilsendt efter hvert modul
  • live Q&A – spørgsmål og svar
  • mulighed for live coaching
  • et community i en lukket Facebook-gruppe
  • sparring, vidensdeling og inspiration
  • styrket og udvidet dit netværk
  • samlet skabelonpakke
  • mulighed for tilkøb af 1:1 coaching/rådgivning med rabat
  • en nulpunktsanalyse, der tager ”temperaturen” på, hvordan du trives i dit liv
  • afdækket dine værdier
  • afdækket dine kompetencer, herunder dine spidskompetencer og succesoplevelser
  • afdækket dine motiverende faktorer
  • en omverdens- og efterspørgelsesanalyse
  • afdækket din personlige ikigai
  • afdækket din personlige beslutningsmodel
  • afdækket dit personlige værditilbud, der giver dit et komplet overblik over hvad du har at byde ind med
  • afdækket din personlige forretningsplan, som sikre dig det totale overblik på kun en side
  • inspiration til udarbejdelsen af dit kommunikationsmateriale herunder ansøgning, CV og Linkedin profil.

Praktisk om forløbet

12 moduler fordelt over seks uger. Vi mødes hver mandag og torsdag kl. 10-12 i en live ZOOM-session. Mellem modulerne er der hjemmearbejde og forberedelse svarende til 15-90 minutters arbejde om ugen. Det forudsættes også, at du som deltager har læst bogen Genstart dit arbejdsliv eller det tilsvarende kapitel, der passer til hvert modul. Hvis du bliver forhindret i at deltage i en eller flere zoom-sessioner giver vi dig eksklusiv adgang til komplette optagelser af de sessioner, du måtte være gået glip af.

Pris for Genstart kursus

Forløbet koster 5.995,00 DKK inkl. moms. Med i prisen er inkluderet et eksemplar af bogen Genstart dit arbejdsliv samt et komplet sæt arbejdsskabeloner, som tilsendes per mail.

Forventet kursusstart: Marts/april 2021

Tilmelding

Tilmeld dig ved at sende en email til hej@genstartditarbejdsliv.dk med navn, adresse, email og telefonnummer, så kontakter vi dig med yderligere information om startdato, betaling m.v. Din tilmelding er først bindende når vi har modtaget din betaling.

Dine oplægsholdere

Rolf Bangsgaard og Sophie Dam.

Læs mere om vores baggrund for at holde Genstart kursus her.

Det med småt

Aflysning

I fald vi er nødt til at aflyse en enkelt kursusgang ved f.eks. sygdom, forbeholder vi os retten til at flytte kursusdagen til en anden dato. Hvis vi er nødsaget til at aflyse hele forløbet, gives penge retur, eller vi tilbyder en plads på det førstkommende kursus med samme indhold.

Forbehold

Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i tid, sted, pris, aflysninger, trykfejl og indhold samt force majeure. Vi hæfter ikke for eventulle direkte eller indirekte tab, der måtte være som følge af aflysning.